P-fag

P-fag 4.-6. årgang

 

På Eggeslevmagle Skole har vi en p-fagsordning i 4.-6. årgang med 6 ugentlige lektioner. P-fag står for praktiske/musiske fag fx billedkunst, musik madkundskab etc. Vi etablerede p-fagsordningen i august 2013, og vi kan konstatere, at det er en ordning, som eleverne er meget glade for, idet de oplever at prøve mange forskellige obligatoriske forløb samtidig med, at de har medindflydelse på valgholdene.

P-fagene er organiseret i fire årlige perioder, hvor eleverne i 1.-2. periode har obligatoriske forløb og i 3.-4. periode har valghold. Eleverne har obligatoriske forløb sammen med deres klasse.

I 4. kl. har eleverne altid madkundskab, H/D bløde og hårde materialer i 1.-2. periode, og i 5.-6. kl. har de altid et forløb med musik og billedkunst, hvorimod resten af forløbene kan variere fra år til år.

I 3.-4. periode har eleverne valghold, og her har de medindflydelse på hvilke hold, de vil undervises i. Valgholdene er organiseret sådan, at elever i 4.-6. kl. bliver blandet, da vi på den måde kan udbyde flest mulige valghold. Valgholdene er meget varierede, og de har ikke navne som klassiske skolefag – det kan fx være Ridning på kæphest, mormor mad og gaming.

Elever i 4. kl. kan vælge valghold på to ugedage, da de også skal have et obligatorisk forløb i billedkunst og musik i 3.-4. periode.

Inden eleverne skal ønske valghold, udsender vi et forældrebrev på Aula, hvor I kan læse mere om, hvordan valgholdsperioden kommer til at forløbe. Endvidere kan I se på Aula, hvilke valghold vi udbyder. Når valgperioden er forbi, vil vi se på, hvordan det hele kan gå op, så flest mulige elever får deres højeste ønsker opfyldt.  Det kan ikke garanteres, at alle udelukkende får deres 1. eller 2. prioritet opfyldt – men vi vil gøre vores bedste.

Ved forældremødet i 4. kl. introduceres forældrene til p-fagsordningen.